Dette blogindlæg ligger i forlængelse af mit indlæg omhandlende Julius Valentiners vej, da Julius Valentiners vej er en sidegade til Peter Bangs vej på Frederiksberg ved København.
Dette er et område jeg har interesseret mig meget for, siden jeg så serien "Edderkoppen", der blev vist på DR i 2000. Denne serie omhandler blandet andet dobbeltmordet på Peter Bangs vej, hvilket er en sag, som fascinerer mig rigtig meget.
Så er nysgerrig på, hvem, der har lagt navn til denne berømte vej.
 |
© https://da.wikipedia.org/wiki/P.G._Bang |
P.G.Bang var født Peter Georg Bang d.7. oktober 1797 i København, som søn af res. kapellan i Asminderød, senere domprovst i Roskilde Jacob Hansen Bang (1770–1841) og hustru Anna Cathrine Sophie Østrup (1779–1820).
Han var jurist og konservativ politiker.
En res. kapellan var en præst der deler kirke med en sognepræst og er sidestillet med denne.
P.G. blev student fra Frederiksborg skole i 1813, hvorefter kan læste jura ved Københavns universitet, hvorfra han tog juridisk embedseksamen i 1816 og disputerede for licentiatgraden 1819 samt doktorgraden 1820.
P.G. begyndte sin embedskarriere som underkancellist i "Det danske kancelli" og surnumenær assessor i "landsover- samt hof- og stadsretten".
En kancellist var en embedsmand i et kancelli og en surmunenær assessor var en frivillig dommer.
I 1826 blev han forfremmet til overretsassessor og i 1830 professor i romerret ved Københavns universitet. Året efter (1932) blev han ekstra-ordinær assessor i højesteret og i 1934 blev han ordentlig professor og referendar i konsistorium. Dette hverv besad hen i 2 år, hvor efter han blev udnævnt til Københavns universitets kvæstor.
En referendar var en person der forelægger en sag og en kvæstor var en person med ansvar for økonomien i en institution.
I perioden 1836 til 45 var han bestyrelsesmedlem af Nationalbanken.
P.G. udviste i alle sine stillinger fremragende dygtighed samt en fænomenal arbejdsevne og hans særlige interesse omfattede også kvæsturvirksomhed, hvorigennem han fik praktisk indsigt i godsadministation og landboforhold. Dette emneområde blev hans fokuspunkt, da han senere blev udnævnt til minister.
P.G. tilhørte som værende jurist tilhørte han den tyske historiske skole og han beundrede dennes fører F.C. v. Savigny og denne beundring blev styrket i forbindelse med P.G.'s offentlig støttede studierejse til udlandet i perioden 1821-23, hvor han lagde sig efter studiet af den romerske ret.
Den tyske historiske skole er en intellektuel bevægelse fra det 19. århundrede i studiet af tysk lov. Med romantikken som baggrund opfattede den loven som det organiske udtryk for en national bevidsthed. Den stod i opposition til en tidligere bevægelse kaldet Rationel lov.
P.G.'s licentiatafhandling fra 1819 og hans doktorafhandling fra 1820 samt hans 5 konkurranceforelæsninger forud for hans erhvevelse af hans professorat i 1830 bar også præg af den samme gode arbejdsomhed, som hans senere udgivelse blev kendt for.
P.G. blev gift d. 4. juli 1824 i Roskilde domkirke med Marie Caroline Fribert, født 14.10.1803 på Annebjerggård ved Nykøbing S., død 18.12.1875 i Kbh.
Fra midten af 1830'er begyndte han at fokusere mere på hans politiske gøremål og fra 1845 blev hans hovedfokus, hans politiske karriere.
l og i forbindelse med det første stændervalg i 1834 blev han valgt som deputeret for København med højeste stemmetal.
Dette hverv kastede han sig over med hans kendte arbejdsomhed.
Som professor i romerret udgav han Lærebog i de til den Romerske private Ret henhørende Discipliner. I. Den udvortes Retshistorie og Systemets almindelige Deel, 1833; II. 1. hæfte. De tinglige Rettigheder. Denne blev udgivet i 1835.
Han blev regnet som værende tilhørende hos de moderat-liberale.
Han arbejdede for udvidet kommunalt selvstyre, offentlighed og orden i finansstyrelsen samt foreningen af kongerigets stænderforsamlinger.
Derimod kunne han ikke følge de liberale i deres krav om en egentlig konstitutionel forfatning med fuld besluttende myndighed og skattebevillingsret for folkerepræsentationen. Dette kom udtryk i forbindelse med det andet stændervalg, der blev afholdt i 1841, hvor det gjorde det vanskeligt for ham at blive genvalgt i København.
Han blev i stedet valgt som repræsentant for de mindre landejendomsbesiddere i 17. valgdistrikt (Lolland).
Men da De Liberale herefter tog ønsket om forfatningsændringer på programmet, faldt han dog fra og blev i 1845 i stedet tilknyttet administrationen.
Det var således P.G., der i 1846 skrev udkastet til Det Kongelige Åbne Brev om arvefølgen i hertugdømmerne og i 1846 var han blevet udnævnt til kongelig kommissarius ved stænderforsamlingerne.
Den 14.december 1847 gav kong Chr. d.VIII ham til opgave at udtale sig om, hvordan Kongeloven bedst kunne afløses af en ny forfatning.
Størst politisk betydning fik P.G. dog som medlem af skiftende regeringer i perioden 1848-56.
Han var indenrigsminister i perioden 1848-49.
I 1852-53 arbejdede han for tvangsafløsning af fæsteforholdet ud fra tanker om fæsternes medejendomsret til jorden, ligesom han fik gennemført ligestilling af bonde- og godsejerjord i skattemæssig henseende.
I denne tidsperiode arbejdede han også for Slesvigs relative selvstændighed som middel til at bygge bro mellem Ejder- og helstatspolitikere.
P.G blev i december 1854 udnævnt til premier- og indenrigsminister, men grundet dødvande i fæstesagen besluttede han i 1856 at nedlægge alle politiske poster, hvilket medførte, at han frem til sin død var justitiarius i Højesteret.
En justitiarius er en ældre betegnelse for visse danske embedsmænd og dommere.
P.G. anses i dag som værende en af datidens bedst funderede blandt vor første frihedstids ledende mænd hvad saglig indsigt og administrativ dygtighed angår, og man kan uden overdrivelse sige at han overgik dem alle i utrættet arbejdsvilje samt robust arbejdskraft.
P.G. døde d.2.april 1861 i København og ligger begravet på Assistens kirkegård.
Har efter hans død fået en vej på Frederiksberg opkaldt efter sig.
Viderelæsning:
- https://denstoredanske.lex.dk/P.G._Bang
Skulle der være en person, som du ønsker præsenteret, så er du velkommen til at sende en dm via min instragram eller kommenterer et blogindlæg eller skrive på min facebookside.
